Fra 1. juli 2024 indeholder konkurslovens § 157, stk. 2 en lovbestemt, ikke-udtømmende opregning af, hvad der i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse. Her er en præcis gennemgang af de fem tilfælde - og hvad de betyder i praksis.

Tilfælde 1: Tilsidesættelse af skatte- og afgiftsforpligtelser

Det klassiske og hyppigste grundlag for konkurskarantæne. Manglende afregning af moms, A-skat, AM-bidrag eller anden skat og afgift i et omfang, der er væsentligt, kan begrunde karantæne. Det afgørende er omfanget og varigheden af tilsidesættelsen. Et enkelt kvartal med manglende momsbetaling er ikke nødvendigvis nok - der skal være tale om et mere systematisk mønster.

Tilfælde 2: Tilsidesættelse af bogføring og regnskab

Manglende bogføring, forsinket bogføring i strid med bogføringsloven, manglende årsregnskab eller utilstrækkelig dokumentation for transaktioner. Bogføringspligtige virksomheder er forpligtet til at bogføre løbende og opbevare bilag. Overtrædelse af disse pligter er hyppig i konkurssager.

Tilfælde 3: Uberettiget reduktion af aktivmassen

Dispositioner, der ikke er forretningsmæssigt begrundede, og som har medvirket til at reducere selskabets aktiver til skade for kreditorerne. Eksempler: salg af aktiver til underpris til nærtstående, lån til selskabets ejer uden kreditvurdering, usædvanlige bonusudbetalinger op til konkursen. Det kræves, at reduktionen er ‘ikke uvæsentlig’.

Tilfælde 4: Stråmanden - den registrerede leder der overlader ledelsen

Den person, der lader sig registrere som direktør eller bestyrelsesmedlem, men reelt overlader al ledelse til en anden, er ikke beskyttet af sin formelle rolle. Stråmanden hæfter civilretligt i karantænesagen, selv om vedkommende ikke har udøvet nogen reel indflydelse. Netop denne konstruktion er nu eksplicit lovfæstet i § 157, stk. 2, nr. 4.

Tilfælde 5: Den reelle leder uden registrering

Spejlbilledet af tilfælde 4: Den person, der reelt har varetaget ledelsen af selskabet, uden at være registreret som leder, er ligeledes omfattet af konkurskarantænereglerne. Det er den person, der etablerede stråmandskonstruktionen og udøvede den faktiske kontrol, der rammes.

Drift efter håbløshedstidspunktet

Selv om dette tilfælde ikke er oplistet i § 157, stk. 2, kan drift af virksomheden videre, efter det stod klart at den var insolvent og ude af stand til at betale sine forpligtelser, udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse. Det afgørende er, at ledelsen fortsatte driften på kreditorernes regning uden udsigt til bedring.

Kravet til grovhed - U 2018.3543 H

Højesteret fastslog i 2018, at ‘groft’ uforsvarlig forretningsførelse kræver, at handlingerne har misbrugslignende karakter. Et samlet kreditorstab på ca. 6,4 mio. kr. med SKAT-gæld på ca. 1,5 mio. kr. var ikke tilstrækkeligt i den konkrete sag. Den lovbestemte opregning fra 2024 har tydeliggjort kriterierne, men kravet til grovhed opretholdes.

Er du i tvivl om, om din adfærd kan begrunde konkurskarantæne? Kontakt Globe Advokater for en fortrolig og gratis vurdering.