Advokatforbeholdet er en af de vigtigste klausuler i en købsaftale – og en af de mest misforståede. Her er alt, du bør vide, inden du underskriver.
Hvad er et advokatforbehold?
Et advokatforbehold er en klausul i købsaftale, der gør handlen betinget af din advokats godkendelse. Det betyder: du kan underskrive købsaftalen straks – uden at risikere at binde dig irreversibelt – fordi din advokat efterfølgende gennemgår alle handlens dokumenter og kan trække dig ud af handlen, hvis der opdages problemer.
Advokatforbeholdet er en frivillig klausul, der skal aktivt indsættes i købsaftalen. Det er ikke standard i alle kontrakter, og sælger har ret til at afvise et advokatforbehold – men i praksis accepteres det i langt de fleste handler.
Hvad er forskellen på advokatforbehold og den lovpligtige fortrydelsesret?
Som forbruger har du en lovbestemt fortrydelsesret på 6 hverdage efter underskrift, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 4. Ønsker du at bruge denne ret, koster det 1 % af købesummen i godtgørelse til sælger. Ved en bolig til 3 mio. kr. svarer det til kr. 30.000.
Med et advokatforbehold er fortrydelsen gratis – du betaler intet, hvis din advokat ikke kan godkende handlen. Det er den store forskel.
Hvad gennemgår advokaten under advokatforbeholdet?
Din advokat gennemgår købsaftalen og alle øvrige dokumenter relateret til handlen, herunder salgsopstilling, tilstandsrapport, elinstallationsrapport, ejendomsdatarapport, BBR-meddelelse m.v.
Advokaten kontrollerer ved sin gennemgang, at der ikke er angivet noget i dokumenterne, der kan skabe bekymring for dine rettigheder som køber eller bekymring for boligens fysiske tilstand. Vi opdager fejl og mangler, som sælger ikke nødvendigvis har gjort opmærksom på.
Advokaten sikrer herefter udarbejdelsen af et godkendelsesbrev med angivelse af en række forbehold, der kan sikre dine rettigheder bedst muligt.
Vi gennemgår altså samtlige vilkår i og forhandler om nødvendigt med mægler og sælger. Advokatforbeholdet giver dig ret til at fortryde handlen gratis, hvis vi opdager forhold, der gør handlen ufordelagtig. Typisk har vi 3-6 hverdage til at fremsende bemærkninger i form af advokatens forbehold.
Hvornår er advokatforbeholdet særlig vigtigt?
Advokatforbeholdet er altid en god idé, men det er nærmest uundværligt i disse situationer:
- Ejendommen har tekniske problemer (som tilstandsrapporten indikerer).
- Ejendommen er en ældre bolig med usikker byggehistorik.
- Du handler under tidspres og ikke har haft mulighed for at gennemgå dokumenterne grundigt.
- Ejendommen er en erhvervsejendom eller en ejerlejlighed med kompleks foreningsøkonomi.
- Du er udenlandsk statsborger og skal muligvis søge tilladelse hos Civilstyrelsen: Forbeholdet giver dig tid til at afklare dette, inden handlen er endelig.
Uanset hvad; kontakt Globe Advokater, inden du underskriver. Vi er klar til en gratis og uforpligtende gennemgang af din situation.